PADEL REGLER

Padel er ganske enkelt at komme i gang med at spille, men det er naturligvis godt at kende til de grundlæggende regler for spillet.

PADELBANE

Banen er en kombination af en tennis- og squashbane idet den indeholder både net og spilbare vægge. Banen er 10 m x 20 m.

UNDERLAG

Vore baner er dækket med blåt kunstgræs, som er det mest almindelige underlag. Padel kan også spilles på andre syntetiske materialer, beton eller cement.

LINJER

Linjerne er hvide, som en kontrast til spillefladen. Linjerne har en bredde på 5 cm.

NET

På midten af banen er der et net. Nettet er 10 meter bredt og 0,88 meter højt på midten og 0,92 meter i enderne. Nettets øverste kant er produceret med en hvid kant på 5 cm. Nettet er opspændt med en metalline som sidder fast ved hver sin stolpe præcis udenfor banen.

VÆGGE

Banen er omgivet af glas og trådhegn som indgår i spillet. Bagvæggen er 4 meter høj hvoraf 3 meter er glas mens 1 meter er trådhegn. Læs mere om hvordan væggene indgår i spillet i beskrivelse af spillets regler.

DØRE

Der er normalt ingen døre på banerne, blot en åbning. Vore baner er dog udstyret med døre i den ene side, for at forhindre uønsket adgang. Dørene skal stå åbne under spil. I modsat side er der trådhegn. 

SPILLEREGLER

Padel spilles som udgangspunkt altid i en double, altså 2 mod 2. Spillerne skal have godkendte padel-bats, battet skal altid være fastspændt rundt om håndleddet med en snor som sidder i enden af battet. Bolden bør være en speciel padelbold som er beregnet for sporten. Boldene ligner tennisbolde, men sørger for en til formålet lavere hastighed i spillet.

SPILLET

Under duellen må bolden kun ramme én gang på hver side. Bolden må kun rammes af én spiller inden den slås over på den anden side. En spiller kan enten slå direkte på bolden efter at bolden har ramt underlaget eller lade bolde ramme underlaget og væg inden slaget. Husk på at bolden kun må ramme underlaget/banen én gang.

SERV

For at starte spillet er det nødvendigt at serve. Der findes flere forskellige måder at serve på i padel, men den må kun slås nedefra eller i talje-højde (under navlen). Når man server, skal man stå bagved servelinjen – den bagerste linje. Inden man slår til bolden/server, skal bolden først ramme underlaget (bag servelinjen). Serven skal spilles diagonalt over på modstanderens side, bolden skal først ramme i modstanderens serverude/felt. Når bolden har ramt underlaget, må bolden gerne have kontakt til glasset på modstanderens kort- og langside (men ikke hegnet). Modstanderen må gerne returnere bolden enten inden eller efter vægkontakt, og gerne inde i servefeltet, men tænk på at bolden kun må ramme underlaget én gang. Hvis bolden i serven slås direkte i væggen, i nettet, eller rammer underlaget udenfor servefeltet, så er der servefejl. Bolden må heller ikke have kontakt til hegnet efter at bolden har ramt underlaget på modstanderens servefelt. Lige som i tennis, får man to servemuligheder. Såfremt bolden har kontakt med nettet og efterfølgende underlaget, får man lov til at serve igen.

POINT

Point regnes på præcis samme måde som i tennis, første point hedder ”15”, og anden for ”30” og tredje kaldes for ”40” og den fjerde for ”parti”. Hvis begge par har ”40” hedder det ”lige”. Det par som næste gang vinder duellen, har ”fordel” og vinder de også den efterfølgende duel, så er det ”parti”. Taber det par som har ”fordel”, bliver det ”lige” igen, ”parti” opnås når et par har vundet to dueller i træk.

Man taber duellen i padel:

  • hvis bolden rammer 2 gange på egen banehalvdel
  • hvis bolden rammer væggen før kontakt med underlaget
  • hvis bolden slås i nettet på egen banehalvdel
  • hvis man laver et ”dobbeltslag”
  • hvis bolden rammer dig eller din medspiller
  • hvis man laver 2 servefejl
  • hvis man slår til bolden før at den er kommet over nettet
  • hvis man rører nettet med kroppen eller bat, inden duellen er afgjort

Ovenstående gennemgang, giver dig som nybegynder et indblik i spillets regler til at kunne begynde at spille. Til mere avancerede udøvere, anbefales Det Internationale Padelforbunds (IPF) regelsammensætning. (læs mere her)

SÆT

Det par som først vinder 6 ”partier”, vinder et ”sæt”. For at vinde et sæt, skal man føre med mindst 2 ”partier” (præcis på samme måde som i tennis). Hvis begge par har 5 ”partier” , spilles yderligere 2 ”partier”. Ved stillingen lige 6-6, skal kampen afgøres i en ”tiebreak”. I en tiebreak spilles til det par som først har vundet 7 point – også her skal man vinde med mindst 2 point.

SPILLEMÅDE

En ofte anvendt og værdsat spillemåde er Americano, hvor man trækker lod mellem forskellige med- og modspillere i hver kamp. Kampene er korte og spilles med et forudbestemt antal point. Hvis dette f.eks. er 24, så kan kampen slutte med alt fra 24-0 til 12-12. Hvis kampen slutter 14-10 får hver spiller på vinderholdet 14 point og taberne hver 10 point. Points fra alle kampe lægges sammen og sættes i en tabel. Den spiller som har flest points er vinder af turneringen.

PADEL NIVEAUER