Juli står for døren, og aktivitetskalenderen er opdateret med træninger, hyggespil, klubfest mv.
Lørdag den 6. juli løber årets første klubfest af stablen, så husk at tilmelde dig i aktivitetskalenderen. Pris kr. 50,- Selve festen starter fra kl. 17.00 med tapas - forhåbentlig i godt vejr på terrassen. Der er også mulighed for at deltage i americano på både tennis- og padelbanerne i løbet af dagen fra kl. 10 - 16. Tilmelder du dig americano, så er du automatisk tilmeldt klubfesten. Har du kun mulighed for at deltage om aftenen, så tilmelder du dig blot festen i aktivitetskalenderen. Drikkevarer medbringes selv. Mulighed for køb af øl/vand i klubhusets køleskab.
Padel:
- Lørdag den 13., 20. og 27. juli er der træninger på padelbanerne med Jan Højer fra kl. 08.30 - 11.30. Hver træning varer én time og er niveauopdelt. Der er kun fire pladser pr. træning så skynd dig i aktivitetskalenderen og tilmeld dig. Pris kr. 25,-
- Onsdag den 3. juli er der "Sommerpadel og stjerneskud" på padelbanerne. Vi spiller en gang americano fra kl. 10.00 - 11.30, hvorefter vi hygger med stjerneskud til frokost på terrassen. Tilmelding i aktivitetskalenderen. Pris kr. 50,-
- Søndag den 14. juli afholdes der "Kvinde-americano med brunch" på padelbanerne, hvor alle klubbens kvindelige multi- og padelspillere er inviteret. Vi mødes i klubhuset kl. 08.15 og spiller fra kl. 08.30. Vi spiller til ca. kl. 11.00, hvorefter vi spiser vores medbragte mad - til fælles brunchbord (alle medbringer en lille ret). Klubben er vært med hvid- og rosévin. Tilmelding i aktivitetskalenderen. Pris kr. 30,-
- Husk at tilmelde dig årets klubmesterskab i aktivitetskalenderen (29. juli). Det fungerer bedst fra en computer.
Tennis:
- ”Søndagsmix” kører hele juli måned, så kom gerne ned og vær med hver søndag fra kl. 09.00 – 12.00. Tilmelding ikke nødvendig.
- ”Dame-Jam” afvikles også, som vanligt, i juli måned. Dvs. at vi spiller på tennisbanerne hver torsdag fra kl. 18.00 – 20.00. Ønsker du at deltage, men ikke har prøvet det før, så kontakt venligst Eva Stougaard på mobil 24919148.
Ellers håber vi bare, at I alle får en dejlig juli måned med en masse spil på tennis-og padelbanerne – forhåbentlig i herligt solskinsvejr.
Vi ses og god sommer!