Referat fra EO GF 20.11.2019

21. november 2019 19:09 , af Robert Williamsen

Hej alle.

Vedlagt finder I referat fra gårsdagens ekstraordinære generalforsamling.

Til de af jer der ikke havde anledning til at deltage, kan jeg fortælle at der var 46 fremmødte medlemmer, hvilket må siges at være fantastisk. Det er inspirerende at se det engagement I viste – og som jeg glæder mig til at se igen, når vi til foråret skal klargøre banerne. :-)

I tillæg kan jeg informere om, at vores første møde i bestyrelsen, bliver torsdag 28. november, hvor vi blandt andet vil konstituere os, fordele arbejdsopgaver og ansvarsområder og tage et smugkig på hvad vi kan finde af opgaver at tage os til i det næste års tid.

De hurtige medlemmer – jeg mener de rigtigt hurtige – kan se at Ken allerede har opdateret siden ’Om klubben’, hvor bestyrelsesmedlemmerne er præsenteret. Umiddelbart efter konstitueringen, vil denne side selvfølgelig blive opdateret.

Det er min forventning at referatet fra bestyrelsesmødet udsendes medlemmerne i løbet af uge 49.